Katja Lund deler sine erfaringer som mor til et døvt barn og forklarer, hvad sproglig deprivation betyder, og hvorfor det er vigtigt for forældre at kende til.
Foto: Frida Liv Merinder
Jeg skriver til jer forældre til døve børn eller børn med hørenedsættelse og deler indsigter fra min 22-årige rejse, siden min søn blev født. Jeg lægger vægt på viden, jeg ville ønske, jeg havde haft tidligere, og bemærker, at forståelsen af sproglig deprivation er blevet stadig vigtigere og mere polariseret siden 2002.
Professionel baggrund
Jeg har arbejdet inden for høretabsområdet siden 2005, herunder forskning i stress og udmattelse, der påvirker voksne med høretab — konsekvenser, der ofte først viser sig senere i livet.
Sprog: Bredere end det talte ord
På en nylig konference i Tacoma, USA (april 2025), var fokus på tidlig sproglig betydning og tegnsprogsanvendelse for børn med cochlear implants og hørenedsættelse. Organisationen “Language First” arbejder for at prioritere sproglig udvikling på tværs af alle former — tegninger, bevægelse, applikationer og, afgørende, tegnsprog.
Tilgangen lægger vægt på ægte kommunikation: at stræbe efter dybde, nuance, refleksion, gentagelse, leg og raffinement på tværs af alle sproglige dimensioner. Konferencedeltagerne omfattede cirka 200 døve og hørende fagfolk fra USA og Canada. Bemærkelsesværdigt nok krævede alle tegnsprogstræning og kompetence — en kontrast til dansk praksis.
Definition af sproglig deprivation
Sproglig deprivation repræsenterer det modsatte af stærke sproglige fundamenter. Mens mange anerkender udfordringer hos døve og hørehæmmede børn, forstår færre, at disse kan stamme fra utilstrækkelig sproglig input snarere end iboende begrænsninger. Det omgivende miljøs manglende evne til at tilbyde rigt, tilgængeligt sprog skaber disse huller.
Familiens fortælling
Vores familie fulgte konventionel vejledning: cochlear implant-operation, taletræning, ekspertsamarbejde og tidlig eksponering for Auditory Verbal Therapy (AVT). Vi blev rådet til at stoppe med tegnsprog — følelsesmæssigt vanskeligt, da vores søn trivedes kommunikativt gennem tegn, mens han kæmpede med nyligt aktiveret auditiv bearbejdning.
I dag erkender jeg, at denne tilgang viste sig utilstrækkelig. Min søn havde brug for både tegn- og talesprog for tilgængelig, klar og tryg kommunikation. Voksendiagnoser og udfordringer stammer delvist eller helt fra tidlig sproglig deprivation — sammenhænge, der først er blevet tydelige gennem nutidig forskning, der forbinder manglende sprogadgang med bredere udviklingsmønstre.
Udviklingsmæssige implikationer
Mentalisering — evnen til at forstå andres perspektiver — udvikles utilstrækkeligt uden opmærksomme omsorgspersoner, der forklarer andres tanker og følelser på tværs af situationer. Døve og hørehæmmede børn kan ikke automatisk absorbere de interaktioner, som hørende børn møder ubevidst.
To faktorer forhindrer ofte passende udviklingsforventninger: voksne, der tvivler på kommunikationskompetencen med døve børn, eller antager, at børn mangler nuanceret kommunikationskapacitet. Men døve hjerner fungerer identisk med hørende jævnaldrende og viser bemærkelsesværdig parathed til kommunikation ved brug af tilgængelige metoder — når voksne forbliver opmærksomme og informerede.
Konklusion
Del 2 vil uddybe sproglig deprivation som koncept, diagnose og konsekvens.
Kærlig hilsen, Katja
