En artikel om translanguaging og kalibrering -- to sproglige strategier, som døve og hørehæmmede mennesker bruger dagligt, illustreret gennem Amandine Lind Mansillas flersprogede liv.
Artiklen introducerer to sproglige begreber, de fleste ikke kender: “translanguaging” og “kalibrering.” Disse kommunikationsstrategier anvendes særligt af døve og hørehæmmede mennesker, der bruger tegnsprog, selvom de fleste møder dem dagligt uden at kende terminologien.
Cafe-scenariet
Lad os illustrere translanguaging gennem et genkendeligt eksempel: at bestille kaffe på en cafe. En døv person vurderer konteksten og kommunikationspartneren, før vedkommende beslutter, om der skal bruges gestik, skrift eller en kombination af metoder. Denne udvælgelsesproces — at vælge fra sit sproglige repertoire — eksemplificerer translanguaging i praksis.
Døv translanguaging i praksis
Forskning viser, at døve mennesker blander tegnsprog, skriftsprog og verbale elementer anderledes end hørende talere. De kan skifte mellem dansk tegnsprog og amerikansk tegnsprog midt i en sætning og inkorporere udtryk som “Nice to have, not need to have.”
Moriarty og Kusters (2021) kalder denne adaptive strategi “kalibrering” — at tilpasse tegnsprog til samtalepartnere eller kontekster. Døve “kosmopolitter,” der navigerer i internationale døvesamfund, eksemplificerer denne fleksibilitet.
Profil: Amandine Lind Mansilla
Amandine er født i Frankrig af døve franske og chilenske forældre og demonstrerer sproglig kalibrering gennem hele sit liv. Hun tilpassede sine tegn til sin bedstefars foretrukne visuelle stil og ændrede sin kommunikation, da hendes farfar og farmor skiftede fra spansk til fransk med døve familiemedlemmer.
Uddannelsesmæssige udfordringer
Integreret i almindelige skoler uden tolke eller støttepersonale kæmpede Amandine, trods det at hun kunne læse på læber og bar høreapparater. Hendes fundament i tegnsprog derhjemme blev hendes redning og muliggjorde fri udtryk og forståelse.
“Jeg opdagede senere, at jeg havde huller i min viden, fordi jeg manglede fuld kommunikationsadgang i skoleårene,” reflekterer Amandine over sine oplevelser.
Professionel udvikling
Efter at have færdiggjort en historiegrad arbejdede Amandine på en fransk tegnsprogsordbog, hvor hun mødte regionale dialekter i hele Frankrig. Denne erfaring udviklede hendes sproglige fleksibilitet, som senere blev værdifuld, da hun arbejdede som museumsguide, hvor hun tilpassede forklaringer til forskellige publikummer.
Et transformativt øjeblik fandt sted ved World Federation of Deaf Youth Sections camp i Istanbul i 2015, hvor eksponering for internationalt tegnsprog og diverse døve unge styrkede hendes kommunikation på tværs af sproglige grænser.
Flersprogethed som fundament
Amandine understreger, at hendes flersprogede opvækst berigede hendes liv betydeligt. Adgang til både tale- og tegnsprog muliggjorde uddannelsesmæssige resultater og social forbindelse — ikke som luksus, men som nødvendighed.
“Uden tegnsprog ville jeg aldrig have fået adgang til andre sprog, som gav mig uddannelsesmuligheder og et rigt socialt liv,” fastslår hun.
Sproglig fleksibilitet som essentiel
Translanguaging bør ikke glorificere hverken tegnsprog eller flersprogethed i sig selv. Det handler snarere om at bruge tilgængelige sproglige ressourcer effektivt.
Stærke sproglige fundamenter giver flere ressourcer til at navigere i en sammenkoblet verden, hvor grænserne mellem sprog forbliver flydende. Jon Henners metafor indfanger dette: “Sprog er som en flod, der ikke ved, at den er en del af Mississippi, bare vand der flyder, ændrer sig og tilpasser sig til hver persons sproglige repertoire.”
Amandine reflekterer: “Mit brede sprogrepertoire hjælper mig med at læse mennesker og tilpasse kommunikation. Flere sprog tilbyder forskellige verdenssyn og perspektiver — en rigdom, men også en nødvendighed.”
