En antropologisk undersøgelse viser, hvordan døve børn fleksibelt skifter mellem dansk tegnsprog og talesprog afhængigt af samtalepartner og kontekst.
Denne artikel opsummerer antropolog Natascha Sofie Søndergaards forskning som del af det større nordiske projekt “Nordic Sign Language Eco Systems,” der undersøger tegnsprogsmiljøer på tværs af nordiske lande.
Observationen fokuserede på cirka 20-25 voksne og 20 børn, der deltog i Tegnsprogspakkens netværksweekend for familier med døve børn. De fleste voksne var døve, nogle brugte cochlear implants (CI) eller høreapparater. De fleste børn var døve med CI eller høreapparater; nogle få havde normal hørelse. Fire voksne var hørende med varierende tegnsprogskompetenceniveauer.
Centrale observationer om sprogbrug
Sprogskift
Børn skiftede konsekvent mellem dansk talesprog og dansk tegnsprog afhængigt af deres samtalepartner og kontekst. Når de interagerede med andre børn, brugte de primært talt dansk — selv døve børn med CI eller høreapparater. Men når de kommunikerede med døve voksne, som døve forældre eller pædagoger, skiftede de hurtigt til tegnsprog, ofte uden at bruge stemmen samtidig.
Bevidste sprogvalg
Et centralt fund viser, at børnene var bevidste om deres sprogvalg og tilpassede sig baseret på situation og relation. Da mange gik i dansktalende skoler og institutioner, blev talt dansk dominerende i jævnaldrende-interaktioner, selv blandt dem, der var flydende i tegnsprog. Med døve voksne eller døve forældre skiftede børnene til tegnsprog som den mest praktiske kommunikationsmetode.
Aflivning af misforståelser
Sundhedsprofessionelle viderefører nogle gange myten om, at tegnsprog hæmmer børns evne til at udvikle tale- eller læsefærdigheder. Weekendens observationer modsagde dette og viste, at børn med adgang til både dansk talesprog og dansk tegnsprog fleksibelt navigerer mellem dem baseret på kontekstuelle behov.
Voksnes sprogmønstre
Mens børn typisk skiftede mellem sprog baseret på samtalepartnere, viste voksne andre tilgange. Hørende forældre, der ikke var fortrolige med tegnsprog, brugte ofte støttetegn for at inkludere døve. Døve forældre stemte nogle gange deres tegn eller sænkede tempoet for at tage hensyn til hørende familiemedlemmer.
Undersøgelsens betydning
Netværksweekenden, der var designet til at fremme forbindelser og erfaringsdeling blandt familier med døve børn, demonstrerede gennem sociale interaktioner, hvordan tegnsprog fungerer på tværs af forskellige kontekster.
Konklusion
Børn, der vokser op med både dansk tegnsprog og talt dansk, udviklede sproglig fleksibilitet og skiftede hurtigt mellem sprog baseret på deres sociale miljø. Denne tosprogethed gav dem adaptive kommunikationsstrategier frem for at hæmme deres udvikling.
Kildedokument: Tilgængeligt som download under titlen “Hvad fremmer og hæmmer brugen af dansk tegnsprog?”
