Artiklen forklarer forskellen på at kunne høre og tale versus at forstå sproget, og hvorfor en holistisk tilgang til sprogudvikling er afgørende for døve børn.
Sprog danner grundlaget for børns udvikling. Uden tilgængeligt sprog kan børn ikke kommunikere, tænke eller forstå deres omgivelser. Døve børn risikerer ikke at modtage et tilgængeligt sprog, de kan forstå og bruge til at udtrykke sig. Konsekvenserne af utilstrækkelig sproglig stimulation i den tidlige barndom kaldes sproglig deprivation.
Sprog er essentielt
Sprog er nødvendigt for, at børn kan kommunikere, tænke og forstå verden. Der findes forskellige sprog globalt — både talte og tegnsprog som spansk, græsk, svensk, amerikansk og dansk tegnsprog.
Døve børn og børn med hørenedsættelse har brug for sprog til deres udvikling, ligesom alle andre børn. Da talesprog ikke er naturligt tilgængeligt for disse børn, søger sundhedssystemer teknologiske og pædagogiske løsninger. I Danmark modtager de fleste døvfødte børn cochlear implants (CI) efterfulgt af Auditory Verbal Therapy (AVT) for at udvikle høre- og talefærdigheder.
17-20% opnår ikke fuldt talesprog
At høre og tale er ikke det samme som sprogadgang. Cirka et ud af fem døvfødte børn med CI opnår ikke fuldstændig adgang til talesprog.
Selv med CI og AVT eksisterer der betydelige variationer i sprogtilegnelse blandt børn. Forskning viser, at cirka 17-20% af døvfødte børn ikke udvikler fuldt funktionelt talesprog. Dette understreger nødvendigheden af at sikre, at alle døve børn har adgang til et tilgængeligt sprog — såsom dansk tegnsprog.
Det er umuligt på forhånd at forudsige, hvilke børn der vil have væsentlig gavn af CI, og hvilke der ikke vil. Derfor er det afgørende at sikre, at alle døve børn har adgang til mindst ét fuldt tilgængeligt sprog.
Sprogadgang er vital ikke kun for læring, men også for identitetsudvikling, social deltagelse og trivsel. Et tilgængeligt sprog gør det muligt for børn at forstå sig selv, kommunikere med andre og aktivt deltage i fællesskaber.
To forståelser af sprogudvikling
I Danmark følger hospitaler og audiologiske klinikker ofte den auditive stilladsbyggende hypotese. Denne antager, at hørenedsættelse i sig selv skaber kognitive udfordringer. Komplekse mentale funktioner — tænkning, planlægning, hukommelse og problemløsning — kan påvirkes uden hørelse. Ved at give børn adgang til lyd gennem CI forsøger praktikere at reducere disse risici.
Forskning viser dog, at døve børn med tegnsprog som deres førstesprog ikke udviser større kognitive udfordringer end hørende børn. Dette tyder på, at sprogadgang — ikke hørelse i sig selv — spiller den afgørende rolle i kognitiv udvikling.
En alternativ, mere holistisk tilgang er den sproglige stilladsbyggende hypotese. Denne anerkender, at døve børn har medfødte evner til at tilegne sig sprog, når de modtager tidlig sproglig stimulation gennem en tilgængelig modalitet — såsom tegn og tegnsprog.
Denne tilgang ser tegnsprog som et naturligt og komplet førstesprog for døve børn. Tegnsprog betragtes ikke som en påtvunget nødvendighed eller et hjælpemiddel. Dette perspektiv anser ikke hørelse eller talesprog som essentielt for udvikling.
I stedet fokuseres der på at skabe adgang til et rigt sprogligt miljø, hvor børn udvikler sig kognitivt, socialt og kommunikativt uden begrænsninger.
“Sprogudvikling handler ikke udelukkende om lyd. Det handler om hjernens kapacitet til at skabe mening gennem struktureret kommunikation — hvad enten det er via tale eller tegn. Når sprog er fuldt tilgængeligt for børn, styrkes både den kognitive og sociale udvikling gennem hjernens adaptive læringsevner.”
Sproglig deprivation — når børn mangler sprog
Sproglig deprivation opstår, når børn modtager utilstrækkelig sproglig stimulation i de tidlige år. Dette skaber alvorlige og varige konsekvenser for udvikling og funktion.
Sproglig deprivation bliver tydelig, når børn ikke udvikler sprog som forventet. På dette tidspunkt kan det blive nødvendigt at introducere et andet sprog — såsom tegnsprog. Jo senere dette sker, desto større er risikoen for forsinket sproglig og kognitiv udvikling. Denne forsinkelse kan ikke repareres.
Konsekvenserne spænder bredt — fra kognitive og sproglige forsinkelser til sociale og følelsesmæssige udfordringer.
Derfor er det afgørende, at døve børn og børn med hørenedsættelse tidligt får adgang til et tilgængeligt sprog, der muliggør den nødvendige hjernestimulation. Dette er særligt vigtigt i betragtning af manglen på videnskabelig evidens for, at den auditive cortex bliver “overtaget” eller fortrængt af visuelle stimuli. Der er heller ingen evidens for, at tegnsprog skader sprogudviklingen. Tværtimod viser forskning, at tegnsprog støtter døve børns sproglige udvikling og aktiverer de samme sprogområder i hjernen som talesprog.
Referencer
- AVT-programmet (2021). Evaluering af det 3-årige AVT-forløb 2017-2021.
- Terhune-Cotter, B.P., Conway, C.M., & Dye, M.W.G. (2021). Visual sequence repetition learning is not impaired in signing DHH children.
- Hall, M.L., Hall, W.C., & Caselli, N.K. (2019). Deaf children need language, not (just) speech.
- Hall, M.L., Eigsti, I.M., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2018). Executive function in deaf children: Auditory access and language access.
- Hall, M.L., Eigsti, I., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2017). Auditory access, language access, and implicit sequence learning in deaf children.
- Hall, M.L., Eigsti, I.M., Bortfeld, H., & Lillo-Martin, D. (2017). Auditory deprivation does not impair executive function, but language deprivation might.
- McQuarrie, L., & Parrila, R. (2014). Literacy and linguistic development in bilingual deaf children.
