Charlotte Rist fortæller om sin rejse som mor til William, der er født med hørenedsættelse, og hvordan fællesskabet med andre forældre og tegnsprog har gjort en afgørende forskel.
Oprindeligt publiceret i Døvebladet 01/24
Charlotte Rist er mor til seksårige William, som blev født med hørenedsættelse og fik cochlear implant (CI). Trods denne intervention er hans sproglige udvikling stadig forsinket. Charlotte begyndte selvstændigt at lære dansk tegnsprog og fandt betydelig støtte gennem et fællesskab af forældre i lignende situationer.
Williams hørerejse
Williams hørenedsættelse blev opdaget gennem neonatal screening inden for ti dage efter fødslen. Han fik høreapparater som seks måneder gammel. Til at begynde med deltog han i auditiv-verbal terapi (AVT), hvor Charlotte blev frarådet at bruge tegnsprog med William.
Inden for et år forværredes Williams hørelse betydeligt. Som treårig fik William cochlear implant, men manglede stadig funktionelle sprogfærdigheder.
Vendepunktet
Da William startede i børnehaven Konkylien på Østerbro, mødte han andre børn med cochlear implants. Charlotte observerede: “Deres børn talte bedre end William, og de børn havde fået både talesprog og tegnsprog.”
Denne observation fik hende til at genoverveje den udelukkende talesproglige tilgang. Trods kommunal modstand — myndighederne sagde, at William ikke var døv og derfor ikke havde brug for tegnsprog — søgte Charlotte selvstændigt tegnsprogsundervisning på Langelinieskolen.
Opbygning af et støttenetværk
Gennem andre forældre lærte Charlotte om Danske Døves Landsforbunds forældrenetværk for familier med døve børn. Hun beskriver sit første netværksweekendophold som “overvældende,” men transformerende.
“Der var tre eller fire andre hørende forældre der, og vi blev alle modtaget så varmt. Det var vidunderligt,” forklarer Charlotte. Netværket gav en forståelse, som hendes udvidede familie ikke kunne tilbyde, da de stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor William havde brug for tegnsprog, når han burde fokusere på taleudvikling.
Fordelene ved tosprogethed
Efter cochlear implant-operationen udviklede Williams talesprog sig, men er stadig ikke flydende tre år senere. Charlotte bemærker den frustration, dette skaber for dem begge. Tegnsprog giver et alternativ, når William ikke kan udtrykke sig verbalt.
Hun observerer: “Når William ikke kan sige noget, bliver han frustreret og ked af det. Det hjælper enormt at skifte til tegnsprog og forklare visuelt med andre ord.”
Charlottes perspektiv på at lære tegnsprog
Når hun bliver spurgt om at lære tegnsprog, anerkender Charlotte både positive og udfordrende aspekter. Hun understreger, at hun burde have startet meget tidligere.
Hvad angår Williams nuværende sprogniveau, placerede hans seneste sprogvurdering ham på fire år og flere måneder — under hans faktiske alder på seks. Charlotte bemærker en subtil taleforskel, men anser det for for tidligt at foretage endelige vurderinger.
Råd til andre forældre
Når Charlotte bliver bedt om vejledning, svarer hun direkte: “Start med tegnsprog meget tidligere. Det er ikke så farligt, som hospitaler og læger antyder. Jeg havde en søn i fem år, der ikke kunne udtrykke noget. Det virker med andre tosprogede børn. Det er det samme med dansk og dansk tegnsprog. Hvad er egentlig problemet?”
Hun tilføjer: “Vær ikke så bange. Vær proaktiv. Meld dig ind i forældrenetværket. Det betyder alt.”
Charlottes personlige kontekst
Charlotte opdrager William som enlig mor (han er donorbarn) og arbejder 32 timer om ugen på et ungdomscenter. Trods disse krav opretholder Williams glade temperament hende. Hun udtrykker dog frustration over begrænset kommunal støtte og bemærker, at modtagelsen af et afslag mindskede hendes tillid til at søge yderligere assistance.
