21. februar

Den internationale modersmålsdag

Den internationale modersmålsdag handler om retten til sprog fra fødslen. For døve børn betyder det retten til tegnsprog.

Valgfrihed

Det behøver ikke at være enten eller

Mange tror stadig, at forældre til et døvt barn må vælge mellem tegnsprog og lydsprog – men forskning og erfaring viser noget andet:

Døve børn kan sagtens være tosprogede. Tegnsprog og lydsprog styrker hinanden; de konkurrerer ikke. Alle børn har ret til et sprog, og familier har ret til at vælge den vej, der giver deres barn de bedste muligheder.

Barn og voksen kommunikerer med tegnsprog
Barn med enhjørning
Forskning

Tosprogethed er en styrke

Tosprogede børn udvikler ofte stærke kommunikative kompetencer, større sproglig bevidsthed og fleksibilitet i deres måde at forstå verden på.

Når et barn får adgang til både tegnsprog og lydsprog, får det flere ressourcer – ikke færre. Høreteknologi er en vigtig ressource, men den er ikke det samme som sprog. Resultaterne varierer fra barn til barn.

"To modersmål er muligt – også for døve børn"

Fordele

Hvad tegnsprog kan give

Tidlig adgang til tegnsprog giver dit barn de bedste forudsætninger

Fuld kommunikationsadgang fra starten

Give barnet adgang til at kommunikere fra fødslen – uden at vente på at teknologi virker.

Støtte til kognitiv og social udvikling

Tegnsprog understøtter hjernens udvikling og hjælper barnet med at forstå sociale sammenhænge.

Reduceret risiko for sproglig deprivation

Tidlig adgang til sprog beskytter mod de alvorlige konsekvenser af sproglig deprivation.

Stærkere familiebånd fra start

Tidlig kommunikation skaber stærkere relationer og tryghed mellem barn og familie.

Valgfrihed

Hvorfor er retten til at vælge (til) vigtigt?

At kommunikere med sit barn tidligt

Tegnsprog giver mulighed for at kommunikere med dit barn fra dag ét – uden at vente.

At skabe et stærkt sprogligt fundament

Tidlig sprogadgang skaber det fundament, som al videre læring bygger på.

At se begge sprog som ressourcer

Tegnsprog og lydsprog er ikke modsætninger – de er komplementære ressourcer, der beriger barnets liv.

At give barnet indflydelse på sin fremtid

Med adgang til flere sprog kan barnet selv vælge, hvordan det vil kommunikere som voksen.

Tegnsprogspakken logo

Om Tegnsprogspakken

Tegnsprogspakken er udviklet for at give forældre og fagfolk viden, overblik og konkrete redskaber til at komme godt i gang med tegnsprog.

Vi tilbyder information om døve børns tidlige sproglige udvikling, materialer om tidlig interaktion, familierettede ressourcer og professionel vejledning.

Outi Toura-Jensen

Outi Toura-Jensen

Projektleder

To modersmål er muligt – også for døve børn

Valgfrihed skaber muligheder. Det gælder også for døve børn og deres familier.

Kom i gang med tegnsprog